Når I bliver en familie – på jeres måde

At blive forældre som lesbisk par, som venner, som queers, non-binær, trans eller på andre måder uden for normerne, er det ofte noget, der er tænkt, mærket og ønsket længe. For mange er det ikke bare et næste skridt – det er et valg, en proces og en kamp, der allerede har krævet noget af jer.

Måske kan I genkende følelsen af dyb glæde og stolthed. En kærlighed, der er vokset frem gennem beslutninger, samtaler og mod. Samtidig kan der også være en stille usikkerhed: Gør vi det rigtige? Er vi godt nok rustet? Vil vores familie blive mødt med forståelse?

For mange queer-forældre lever flere følelser side om side. Styrke og sårbarhed. Glæde og bekymring. En oplevelse af at stå solidt i jer selv – og samtidig stå alene i nogle rum.

Måske fylder tanker som:

·       Hvordan bliver vi mødt i institutioner og skoler?
·       Skal vi hele tiden forklare vores familie?
·       Hvordan støtter vi vores barn i en verden, hvor normer stadig er snævre?
·       Hvor finder vi spejling og rollemodeller?
·       Hvordan kan vi sammen håndtere den kønnede verden omkring graviditet, børn og forældreskab

Og måske kender I også til følelsen af at skulle tilpasse jer. At “ligne” noget genkendeligt for at blive forstået. Eller at skulle springe ud igen og igen – over for pædagoger, lærere, andre forældre.

Et rum til jer – før, under og efter I bliver forældre

I mine samtaler er der plads til hele jeres virkelighed. Ikke som noget, der skal forklares eller forsvares – men som noget, der allerede giver mening.

Jeg arbejder normkritisk og med blik for de særlige vilkår, I navigerer i. Sammen kan vi undersøge:

·       Hvordan I står stærkt som forældre – på jeres egne præmisser
·       Hvordan I håndterer usikkerhed, sårbarhed og ydre forventninger
·       Hvordan I taler sammen om roller, ansvar og ønsker
·       Hvordan I passer på relationen midt i fertilitetsforløb, graviditet eller småbørnsliv
·       Hvordan I møder omverdenen – uden at miste jer selv

Parterapi kan være et sted, hvor I får mulighed for at sætte tempoet ned og mærke efter: Hvad er vigtigt for os? Hvad vil vi give videre? Og hvordan gør vi det på en måde, der føles rigtig?

I behøver ikke stå alene med det

Selvom mange af jeres erfaringer er unikke, er I ikke alene om dem. Der findes ikke én rigtig måde at være familie på – men der findes måder, der er mere eller mindre bæredygtige for jer.

Mit arbejde er ikke at få jer til at passe ind i en bestemt form. Det er at støtte jer i at skabe jeres egen.

*NB. Jeg arbejder ikke med par som ønsker transnational adoption.